English: 







SPIS I NYHAVN - Din guide til Nyhavn

I gamle dage var Nyhavn berømt og berygtet for at lægge kulisser til glade sømænd, letlevende piger og et væld af tvivlsomme udskænkningssteder, men sådan er det ikke mere. I dag er Nyhavn for alle – og er et af de smukkeste steder i København. Nyhavn byder på interessant historie, smukke bygninger og skibe, og et væld af gastronomiske og stemningsfulde oplevelser. I mange af de fredede bygninger langs kanalen er der indrettet hyggelige restauranter med alt hvad maven kan ønske sig; uanset om I er til Italiensk, smørrebrød, fisk og skaldyr, en saftig bøf – eller bare en velskænket fadøl!


Mange af restauranterne har åbent hele året, og udover den smukke arkitektur, stemningen og restauranterne afholdes der, i løbet af året, mange hyggelige og sjove arrangementer i Nyhavn – Julemarked, Jazz festival, Sildens Dag, Tjenerløb og meget andet, som hele familien vil nyde at opleve.

_______________________________________________________________________